Trust the Process

Teknik ➡️ Konsistens ➡️ Intensitet

Det er den fremgangsmetode, vi underviser i alle øvelserne hos CrossFit Hobro. Fordi vi mener det er måden at lære og mestre øvelserne, samt et godt teknisk fundament er vejen til et langt liv med træning uden alt for mange skader.

Du udvikler dig, din krop udvikler sig. Din træning skal selvfølgelig følge din udvikling, så du aldrig føler at du står stille og ikke kommer nogen vegne. 

For et nyt medlem ligger fokus på den tekniske udvikling, som gør at de på sigt kan tilføje intensitet til træningen.

For det øvede medlem som allerede har et godt teknisk fundament på alle øvelserne er fokuspunktet at presse intensiteten. Det er her vi for alvor udvikler os. 



Teknik

Hver øvelse i CrossFit har en standard, en bestemt måde at udføre øvelsen på. Når vi snakker om go teknik, så er det et udtryk for om din krop er i stand til at udføre øvelsen efter den specifikke standard både med hensyn til positioner og range of motion. 

F.eks et Squat. Brystet op, knæene i linje med fødderne, mærk vægten på hele foden, hoften under knæene i bunden og fuldt udstukket i knæ og hofte i toppen. 

- Brystet op, knæene i linje med fødderne, mærk vægten på hele foden er vores kropsholdning og positioner. 

- Hoften under knæene i bunden og fuldt udstukket i knæ og hofte i toppen er vores range of motion og udførelse af øvelsen. 






Konsistens

Nu har vi styr på vores Squat, vi har lært den korrekte teknik. Nu er det tid til at vise at vi er konsistente i vores udførelse af øvelsen. Det er super vigtigt i forhold til holdbarheden af vores krop, samt skadesrisikoen. 

Målet er ikke bare at du skal udføre dine squats med go teknik når du er frisk. De skal også sidde i skabet, når du er træt i slutningen af en workout. 

Jo mere konsistent du er i din træning generelt, jo hurtigere lærer din krop bevægelserne, samt øger dens evne til at restituere efter træningen. 









Intensitet

Intensitet er enhver variation, der øger sværhedsgraden af en bevægelse eller træning. Det kan være en hårdere øvelse eller bevægelse, mere vægt, flere reps, mindre hviletid osv. 

Hvis vi fortsætter med eksemplet med Squat, så vil en måde at øge intensiteten på være at skifte øvelsen til et Back Squat med en vægtstang på nakken. 

Derfra kan man øge vægten, hvis teknikken kan forblive konsistent og derved holde skadesrisikoen lav, forfine bevægelsesmønstrene og stadig øge ydeevne/styrke over tid.

Forrige
Forrige

Energisystemer

Næste
Næste

Udstrækning - er det noget for dig.?