New Year - New me

New Year - New Me.? 

Har du nogensinde hørt udtrykket før, måske har du engang postet det på sociale medier og levet efter det. Problemet er at New Year - New Me er et udtryk for en kortsigtet plan, som statisktisk set aldrig holder. Allerede er slutningen af januar er omkring 80% faldet tilbage i deres gamle mønster og det er blevet til New Year - Old Me. 

Måske det er tid til en ny tilgang. En langsigtet tilgang som du rent faktisk kan holde resten af livet. 

Det naturlige efter en lang periode med alt for mange julefrokoster, for meget julemad og for meget alkohol er at begynde med en restriktiv tilgang til livet, hvor du begynder at sortere ting fra og begrænse dig. 

Problemet er at vi går alt for langt over i den anden grøft, hvilket er for stor en kontrast og gør det alt for svært at holde i længden. 

Så i stedet for at sulte dig selv i 3+ uger i starten af januar, så begynd at tilføje sunde ting og vaner ind i dit liv, så du rent faktisk gør noget godt for dig selv. 

Kosten

Når du alligevel har sat dig et mål om at du gerne vil træne mere og være aktiv i 2023, så begynd at opbygge en kost som understøtter din hverdag og aktivitet og flytter dig tættere på dine mål. 

Så i stedet for at spise mindre, så fylder gode madvarer ind i din kost.

For at få en masse gode træninger, hvor der er fart på og du går derfra med en go fornemmelse, så kræver det at du får tilstrækkelig energi igennem en sund kost af ubehandlet og naturlige madvarer med masser af protein (kroppens byggesten), gode kulhydrater (energi til træningen) og sundt fedt (til din hjerne, hud, hår og negle), samt masser af grøntsager (til dit helbred) 

En sund og varieret kost hvor du spiser jævnt over hele dagen, minimerer din lyst til usunde ting og sukker, da blodsukkeret er mere stabilt. Win-win.

Vanerne

Søvnen er altid det bedste sted at sætte ind når vi snakker gode vaner. Det er her hvor kroppen og hovedet regenerere sig selv og kommer ovenpå igen. Der er ikke noget der kan være mere ødelæggende for dine nytårsfortsæt, end en dårlig nattesøvn. Det er naturen eget præstationsfremmende middel. 7-8 timers søvn er et godt sted at starte og jo før du går i seng jo bedre.

For at hjælpe kroppen ekstra godt på vej, så lav din egen restitutionsrutine. Det kan være noget så simplet som udstrækning, vejrtrækningsøvelser eller en daglig gåtur.  

Træningen

Det mest effektive for dit vægttab er fordelingen af hvor mange kalorier du indtager vs. hvor mange du forbrænder dagligt. Synes allerede at din kost kører på skinner, så kan en ekstra træning eller to om ugen gøre underværker. 

Flyt dit fokus til nye mål. Det behøver ikke alt sammen at være et vægttab. Det kan også være ønsket om at blive stærkere. Lære en ny skill - f.eks Toes to Bar, Pull Ups, et Snatch eller en helt tredje ting. Det er med at holde træningen spændende og motiverende. 

Husk det er dine mål og dit liv. 

Del dine mål med dine venner.

Nogle mennesker vælger at dele deres nytårsfortsæt på sociale medier. Selvom at offentligt erklære sine hensigter kan hjælpe med ansvarlighed, kan vi alle få brug for ekstra støtte.  

Del dine beslutninger med et par nære venner, som du ved vil være der for at støtte dig. Fortæl dem ikke kun, hvad du planlægger at arbejde med, men også hvorfor det er vigtigt for dig.

Forrige
Forrige

Hvad er CrossFit.?

Næste
Næste

Hvorfor virker holdtræning så godt.?