Kulhydrater er din VEN 🤝

I en tid hvor man ikke kan åbne Facebook, et trænings- eller livsstilsmagasin uden at blive bombarderet med diverse kure, som alle lover de perfekte resultater og fælles for dem alle er.. Restriktioner.

Faster du.? 

Så må du ikke spise i et tidsrum på døgnet, men gerne i andet tidsrum.

Er du på en Low Carb - High Fat.? 

Så som navnet antyder, så må du ikke spise særlig mange kulhydrater, men gerne en masse fedt. 

Er du på en Keto kur skal du for alt i verden undgå kulhydrater, så kroppen kan gå i ketose og lære at forbrænde fedt. 

Så er det på tide at vi italesætter Kulhydrater

Er de farlige.? Skal du undgår dem.? Hvad bliver de brugt til i kroppen.? 

Måske ved du det hele i forvejen. Måske er det her helt ny information.

Følgende er meget lavpraktisk, men stadig noget en del bøvler med 😁

Er de farlige og hvad bruger kroppen dem til.? 

Nej, slet ikke. Faktisk tværtimod. Kulhydrater er energi til at udføre funktoner for kroppen. Lidt ligesom benzin på en bil. 

Ved lavere intensitet benytter kroppen sig af fedt som den primære energikilde. I takt med at intensiteten stiger, skifter kroppen mere og mere over til Kulhydrater som den primære energikilde. 

Skal du så undgå dem.? 

Det afhænger af dit mål. 

Kroppen kan sagtens klare sig på meget få kulhydrater. Så du kan godt “træne” kroppen i at bruge fedt som dem primære energikilde, men det kræver at du så træner med meget lav intensitet. - Hvilket vil gøre det lidt svært at træne CrossFit, i hvert fald hos CrossFit Hobro 😂

Når intensiteten er høj, som den ofte er på vores hold, så har din krop brug for kulhydrater. 

Du har måske endda prøvet det under en workout. Følelsen af at starte ud med en masse energi, men så i løbet af træningen bare fuldstændig være tømt for energi. Helt flade batterier. At gå sukkerkold, som det populært hedder. 

Det sker fordi din krop har brug for Kulhydrater

Bliver man så tyk af Kulhydrater.? 

Nej, det gør man ikke. Man bliver tyk af for mange kalorier. 

Så et godt råd er at spise hovedparten af de daglige kulhydrater omkring din træning - Inden og efter.

Forrige
Forrige

Kan man nogensinde blive “for god til noget.?”

Næste
Næste

Hvordan "pacer" du din workout.?